Julekalender

En sexy julekalender – 15. december

Det har været store “Hamburg-dag” i dag.

Klokken 12 åbnede tilmeldingen til ITU World Hamburg, og jeg var da også klar til at bestille kl. 12:14. Frokosten skulle jo lige skubbes ind. Hvis du ikke kender ITU World Hamburg, så er det et kæmpe stævne i… ja… Hamburg, hvor man kører den olympiske distance (1500 meter svøm, 40 km cykling og 10 km løb). Selvom dette indlæg ikke er et flashback, så kan du da lige læse, hvordan det gik sidste år lige her!

Desværre gik deres hjemmeside absolut dødskold, og er endnu ikke åbnet endnu. De skrev noget med überbelastnung auf websidë. Det ligner ikke Tyskland, men det kan åbenbart også kikse.

Det skulle dog ikke forhindre mig i at tilmelde et andet stævne i Hamburg. Jeg har nemlig tilmeldt mig Hamburg Marathon i april. Jeg skal frem i verden, så jeg tilmeldte mig i 2:55:00, hvilket nu nok er i den alt for hurtige ende. Jeg kunne dog godt tænke mig at løbe PR, som er 3:07. I en perfekt verden vil jeg gerne løbe 2:59:59, hvilket ville være absolut fantastisk.

Det kræver dog, at jeg kan løbe normalt igen samtidig med, at julesulet plus lidt bliver smidt, men er det ikke noget med, at hvis man bærer viljen i hjerten, så lykkedes det også? Og det gør jeg satme! 🙂

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply